Topshøj

Madordning

Familieinstitutionen Topshøj har en madordning. Alle elever tilbydes morgenmad, frugt og frokost i løbet af skoledagen.

Kl. 8.00 er der mulighed for morgenmad – enten havregrød, havregryn eller knækbrød med ost.

Kl. 10.00 er der mulighed for knækbrød med smør og ost, et stykke frugt eller en grøntsagssnack.

Kl. 11.45 er der frokost.

Tirsdag og onsdag er der varm mad.

Mandag, torsdag og fredag er der rugbrødsmadder.

Som alternativ til varm mad kan eleverne vælge havregryn eller rugbrødsmadder.

Eleverne må ikke medbringe sukkerholdige drikke, slik, chips eller lign.

Eleverne bliver præsenteret for en sund og varieret kost. Det er vigtigt, at børnene oplever voksne, der udtrykker glæde, interesse og respekt i forbindelse med maden. Der tales positivt om den mad, der bliver sat på bordet. Det er væsentligt, at der skabes rum for, at eleverne kan nyde maden.