Når børn eller unge anbringes udenfor hjemmet

Børn, opvækstvilkår og interventionerne har ændret sig over tid. Forskningsmæssigt har tilgangene og forståelser udviklet sig og lovændringer har over tid forandret de indgreb som er til rådighed. Seneste ændring i denne forbindelse er Barnets Reform fra januar 2011, hvor fokuspunkterne er:

  • At sikre kontinutet i anbringelsen
  • At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn
  • At sikre hensynet til barnets tarv, fremfor hensynet til forældrene
  • At sikre udsatte børns rettigheder
  • At sikre en tidligere indsats
  • At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen
  • At sikre bedre rammer for kommunernes indsats – herunder afbureaukratisering

I anbringelsessager foreskriver lovgivningen, at der skal arbejdes mod en hjemgivelse. Der forekommer undtagelser til dette, men i de fleste tilfælde, er intentionen i en anbringelsesforanstaltning funderet på senere hjemgivelse. Alligevel forekommer det, at der ikke sættes ind i de familier, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved at varetage deres børns behov.

Topshøjs Familieafdeling tilbyder i disse sager, at arbejde relationelt og med inddragelse af alle involverede parter. Det gør vi fordi, al forskning peger på, at der er mange risici forbundet med, at lade en anbringelse stå alene som indsats. Forskningen og de tilknyttede forståelser vi har i dag, synliggør, at det netop er det arbejde som iværksættes sammen med anbringelsen, som øger barnets eller den unges muligheder set i et livsperspektiv.