Metode

På Topshøjs Familieafdeling trækker vi på en poststrukturalistisk forståelse og fokuserer på kontekster, samt relationer mellem barnet/den unge og forældre. Det vil sige, at vi sammen med de involverede parter, ser på hvilke fortællinger, der er til rådighed og hvilke fortællinger, der kan foldes ud og give ny mening om den enkeltes levede liv. Disse underliggende historier som foldes ud, trækker på personens viden og færdigheder set i en kulturel kontekst. Når disse bliver mere tydelige fører det som regel til en større oplevelse af agenthed – dvs. at have indflydelse på sit liv og kunne rette dette mod det, der giver mening.

Når vi arbejder med barnet, den unge, forældre og plejeforældre inddrager vi disse levede erfaringer, og undersøger hvilke fælles temaer, der kan være for indsatsen. Vi vægter samarbejdet og en fælles forståelse omkring den anbragte og inddrager derfor omgivelserne i indsatsen.

Når vi arbejder med barnet og den unge, er vi opmærksomme på, at afklare trivsel og udviklingsperspektiver.  Med forældre og samarbejdspartnere diskuterer vi disse observationer og eventuelle bekymringsforståelse, hvorfor det kan bekymre og med grundlag i hvilken forståelse. Ud fra denne drøftelse vurderer vi i fællesskab, hvilke behov barnet eller den unge har, som der er brug for en særlig indsats omkring. Herefter målretter og tilpasser vi indsatsen på baggrund af et fælles beslutningsgrundlag.