Teori og Metode

Topshøj arbejder ud fra et narrativt perspektiv. Det betyder for eksempel, at når eleven starter et forløb på Topshøj og typisk er fanget op af en tynd problemfortælling, der er styrende for hans eller hendes identitetskonklusion, rettes fokus mod oversete men betydningsfulde og rige levede erfaringer. Mange af vore elever bliver vældig opmuntret og stolte, når de erfarer, at de ikke er problemet/diagnosen, men at denne griber dem i nogle sammenhænge og skærmer for den person, de også er. Her får de typisk øje på nye muligheder for at respondere på det tilværelsen kalder på. Samtidig er det betydningsfuldt for eleverne at erfare, at det som tidligere alene sås som problematisk også kan have en funktion i forhold til selvbeskyttelse. Denne udvikling og de nye skridt eleverne tager, bidrager med at de oplever sig selv som betydningsfulde personer, der kan være en del af et fællesskab.

Nye perspektiver på fremtiden kan skabes ved at være undersøgende efter andre fortællinger. Derfor rettes fokus på nye initiativer, hvor eleven og familien/plejefamilien bruger viden og færdigheder til at gøre noget andet end det problemet ”håber på”. Her bringes også dilemmaer frem i forhold til, hvornår er problemet hjælpsomt, ikke hjælpsomt eller både og. Vi lever og fortæller om vores liv, mens vi lever det. Vi skaber hele tiden ny mening ud af det vi gør, mærker og tænker. Derfor er vi vældig optaget af at fange de hændelser og den viden, som personen har med sig i form af levede erfaringer og som ikke er kommet frem i lyset. Mange af disse kan måske med fordel blive tilføjet de identitetskonklusioner, som personen allerede har gjort sig og hermed åbne op for et rigere og mere meningsfuldt liv.

Tilrettelæggelse af behandlingen sker ud fra følgende struktur:

  • Der afholdes individuelle psykologsamtaler med eleven ca. hver 6. uge sammen med den primære kontaktperson. På baggrund af de temaer, der arbejdes med til samtalerne besluttes i samråd med eleven, hvilken opbakning, der vil give mening i de følgende uger.   
  • I terapeutiske børne-/ungegrupper, som mødes ca. hver 14. dag deler eleverne de temaer, de arbejder med. Samtidig bevidner eleverne de nye skridt, kammeraterne har taget siden sidste børne-/ungegruppemøde. 
  • I den daglige behandlingsindsats omsættes de pågældende temaer til praksis via individuel voksenkontakt, tæt opbakning og opfølgning.
  • Hver 4. uge er der familiesamtaler med eleven og deres forældre og/eller plejeforældre. Samtalerne varetages af psykolog sammen med den primære kontaktperson.
  • I forhold til enkelte elever ydes der endvidere individuelle terapeutiske psykologsamtaler i kortere forløb.
  • Plejefamilier ydes supervision efter behov.